To unge påkørt af tog i Gadstrup
To unge på 17 år blev mandag morgen påkørt af et tog på Gadstrup Station syd for Roskilde.
Der er tale om en 17-årig dreng og en 17 årig pige fra lokalområdet. Ingen af dem er tilsyneladende i livsfare.
- De blev snittet af toget, da de forsøgte at krydse sporet for at nå toget, siger kommunikationsmedarbejder Simon Schwaner, Midt- og Vestsjællands Politi.
Meldingen om ulykken kom klokken 9.15 mandag morgen, og togdriften var standset i omkring en time efter ulykken.
Den sårede 17-årige pige blev i en lægehelikopter fløjet til Rigshospitalets traumecenter.
- Hun har tilsyneladende ikke alvorlige skader, men da hun ikke var ved bevidsthed, blev det skønnet, at hun skulle tjekkes på Rigshospitalet, siger Simon Schwaner.
Den 17-årige dreng var ved bevidsthed efter ulykken og er blevet indlagt på Køge Sygehus.
Børnenes forældre er underrettet.
Gadstrup Station ligger på den såkaldte LilleSyd-bane, der kører mellem Roskilde og Næstved via Køge.
DSB satte togbusser ind mellem Roskilde og Havdrup, indtil togene klokken 10.20 igen kunne passere Gadstrup.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned