To unge sigtet for voldtægter i Syd- og Sønderjylland
En blev fængslet, mens en anden fik opretholdt sin anholdelse i sydjyske voldtægtssager.
To unge mænd er mandag blevet henholdsvis varetægtsfængslet og fået opretholdt anholdelsen i sager om voldtægt i Syd- og Sønderjyllands politikreds. De er sigtet i forskellige sager, som ikke har nogen forbindelse.
For begge sagers vedkommende gælder, at Syd- og Sønderjyllands Politi er meget tilbageholdende med at røbe detaljer til offentligheden.
I den ene sag er en 22-årig mand blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Han er sigtet for at have haft flere samlejer med en pige under 15 år.
En dommer ved Retten i Esbjerg vurderede, at mistanken mod manden var tilstrækkelig underbygget til, at han skulle fængsles.
I marts trådte en ny voldtægtsbestemmelse i kraft. Den siger, at når en person over 22 år har samleje med et barn under 15, så skal det anses som voldtægt, uanset om der er anvendt voldt, trusler eller anden tvang.
Den 22-årige mand nægtede sig skyldig i voldtægt, men valgte ikke at kære byrettens kendelse til Vestre Landsret.
I den anden voldtægtssag fra politikredsen er en 18-årig mand sigtet for voldtægt af et barn under 15 år. Også han nægter sig skyldig.
Han blev mandag stillet for en dommer ved Retten i Sønderborg, men det lykkedes ikke for anklagemyndigheden at overbevise dommeren om, at der er grundlag for at varetægtsfængsle manden.
Dommeren var imidlertid med på, at manden ikke skulle løslades, og valgte derfor at opretholde anholdelsen i tre døgn. Herefter kan anklagemyndigheden vælge at forsøge at få ham fængslet igen, hvis politiets efterforskning kan underbygge mistanken yderligere.
Heller ikke den 18-årige valgte at kære afgørelsen til Vestre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub