- Vi gjorde det, fordi vi kunne.
Det var den begrundelse, som en nu 16-årig mand fra Skanderborg gav i Retten i Viborg, da han skulle forklare, hvorfor han i 2007 oprettede en kopi af den populære ungdoms-kontaktside arto.dk og dermed stjal over 50 profiler på unge, der troede, de var inde på den ægte arto.dk.
Kopisiden blev oprettet sammen med en tre år ældre kammerat fra Silkeborg.
De to unge brugte ikke oplysningerne til noget, og kopieringen blev ret hurtigt opfanget af arto's anti-hackingprogram, hvorefter politiet blev inddraget.
Den dengang 14-årige kunne ikke tiltales.
Hans kammerat fik 10 dagbøder á 300 kroner, som han bad retten tage stilling til. Den 19-årige mødte imidlertid ikke op i retten, hvorefter bødestraffen står ved magt.
Den nu 16-årige var mødt med sin fader, og de fik da lidt ud af retsmødet. Anklagemyndigheden havde nemlig nedlagt påstand om, at hele hans nye Acer PC skulle konfiskeres, men han bad om, at man kun tog selve harddisken.
- Det er min fars maskine, og den var helt ny, fortalte den 16-årige, der var synligt trykket af situationen.
Politiadvokaten forbarmede sig over den unge mand, og efter en kort konference med politiets repræsentant blev man enige om, at han kunne få maskinen udleveret - dog uden den interne harddisk.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker