To unge stukket med kniv under større slagsmål på Amager
Politi rykkede torsdag aften ud til et større slagsmål på Amager. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet efterforsker natten til fredag et slagsmål på åben gade på Amager. Ingen er anholdt.
Et større slagsmål på Amager torsdag aften mundede ud i, at to 21-årige blev stukket med kniv.
Det fortæller central efterforskningsleder Chenette Westergaard fra Københavns Politi efter midnat natten til fredag.
- Vi får en melding om, at der er et større slagsmål på gaden, og så kommer vi derud og får kontakt til to forurettede, der siger, de er blevet ramt af knivstik, siger Chenette Westergaard.
Begge er kørt på hospitalet, men meldes uden for livsfare. Det er uvist, hvor på kroppen personerne blev stukket.
Ingen er anholdt i forbindelse med slagsmålet, der fandt sted på Røde Mellemvej på Amager.
Politiet efterforsker fortsat hændelsen natten til fredag.
- Vi sidder og efterforsker intensivt, hvad der er hoved og hale i det her, og hvad der er sket, siger Chenette Westergaard.
Slagsmålet blev anmeldt torsdag klokken 18.38.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned