To unge varetægtsfængslet for brande og indbrud på Fyn
15-årig pige og 18-årig mand er sigtet for blandt andet at have sat ild til ejendomme i Svendborg.
To unge er onsdag blevet varetægtsfængslet for at have begået otte indbrud på villaer og kolonihavehuse i Svendborg, hvor de i fire af tilfældene har sat ild til eller forsøgt at sætte ild til ejendommene efterfølgende.
Det oplyser Fyns Politi.
- Ved det ottende forsøg på indbrud og ildspåsættelse nåede de det ikke, da en beboer var hjemme. Beboeren lyste dem i ansigtet med en lommelygte, og de to flygtede og blev senere pågrebet af politiet, siger anklager i sagen Anne Marie von Lowzow til Ritzau.
Anne Marie von Lowzow fortæller, at de to havde medbragt en benzindunk under indbruddet.
Det drejer sig om en 15-årig pige og en 18-årig mand, der af en dommer onsdag aften i Retten i Svendborg blev varetægtsfængslet i 14 dage.
Den 15-årige pige anbringes under varetægtsfængslingen på en sikret institution for børn og unge.
Under grundlovsforhøret, der blev holdt for lukkede døre, kærede pigen afgørelsen om varetægtsfængslingen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned