En fynsk mor kan ånde lettet op. Mandagen begyndte ellers mareridtsagtigt, da hun ved 8.30-tiden kørte sin egen toårige datter over i indkørslen til familiens bolig på Kærmindevej i Odense C.
Pigen blev efterfølgende kørt til sygehuset. Hun var ved bevidsthed og kunne bevæge både arme og ben. Og de nærmere undersøgelser har heller ikke afsløret noget, der giver anledning til bekymring hos lægerne.
- Hun har tilsyneladende ingen skade. Men hospitalet beholder hende til observation natten over for en sikkerheds skyd, fortæller vagtchef Hans Frederiksen, Fyns Politi.
Politiet har oplyst, at bilen kørte hen over pigens krop. Derfor frygtede man til at begynde med, at den lille pige var kommet alvorligt til skade.
- Bilen holdt i garagen, og pigen stod sammen med en af sine ældre søskende i indkørslen og ventede på, at deres mor skulle bakke ud, fortæller Hans Frederiksen.
- På en eller anden måde er hun snublet og er faldet ud i indkørslen. Det har moren ikke set, fordi det er sket i den blinde vinkel, og hun kom derfor til at køre pigen over med det ene baghjul, fortæller Hans Frederiksen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned