TOG BILEN FRA NARKOBILIST UDEN KØREKORT
Mand fra Falster blev endnu engang taget i at køre uden kørekort.
En 32-årig mand fra Nordfalster må indtil videre finde sig et andet transportmiddel, efter at politiet onsdag formiddag beslaglagde den bil, han kørte i.
Manden blev stoppet på Nykøbingvej i Horreby i forbindelse med en rutinekontrol. Her kunne betjentene konstatere, at den 32-årige dels var påvirket af narko og dels var frakendt kørekortet. Han havde heller ikke sikkerhedssele på, så han blev sigtet for alle tre overtrædelser.
Men da han flere gange tidligere var blevet sigtet for kørsel uden kørekort, besluttede politiet også at beslaglægge bilen på stedet. Bilens ejer, en 28-årig kvinde, blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort, fremgår det af politiets døgnrapport.
Den 32-årige blev løsladt efter at have fået taget en blodprøve.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker