Tog bliver afløst af busser mellem Vejle og Skanderborg
Togene mellem Vejle og Skanderborg kører ikke på grund af en personpåkørsel ved Hedensted.
DSB sætter mandag busser ind på strækningen mellem Vejle og Skanderborg, efter at en person er blevet påkørt af toget ved Hedensted. Politiet betragter ulykken som et selvmord.
- Der vil gå noget tid, før strækningen bliver frigivet igen, da vi også skal have afsøgt området med hunde, fortæller vagtchef Svend Pedersen fra Sydøstjyllands Politi.
DSB oplyser til Ritzau, at man har bestilt togbusser hos en samarbejdspartner i Vejle, og at man forventer, at der forholdsvis hurtigt kan etableres busdrift på strækningen.
Dog kan hverken politiet eller DSB oplyse noget tidspunkt for, hvornår man kan forvente normal togdrift på strækningen.
Ifølge DSB vil togbusserne ud over Vejle og Skanderborg standse i Hedensted og Horsens.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker