Tog en powernap i bagagerummet

Foto: Modelfoto

Forbipasserende så tirsdag eftermiddag en mand kravle ned i bagagerummet på en bil og lukket bagageklappen efter sig.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bilen, en Skoda Felicia, holdt parkeret på rastepladsen på Nystedvej tæt ved Fuglsang. Vidnerne syntes det så så mistænkeligt ud, at de tilkaldte politiet. Da politiet kom frem til stedet viste det sig, at det var den 27-årige ejer af Skodaen, som var blevet træt efter arbejdsdagen og lige ville snuppe en lille lur, inden han forsatte hjem til Nykøbing.