Tog en rotur i en brandert

Foto: Anders Knudsen

Sejlede tydeligt beruset rundt i havnebassin.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at en mand sejlede rundt i en gummibåd i havnen ud for Sophieholmen i Nykøbing.

Anmelderne fortalte, at manden i båden var tydelig beruset og havde på sin rotur sejlet ind i flere både i havnen.

En politipatrulje fik fat i manden – en 43-årig mand – som kortvarigt blev anholdt, men som slap med en løftet pegefinger.