Midt- og Vestsjællands Politi blev søndag eftermiddag kaldt til Roskilde Station, hvor et tog var kørt hen over en person.
Ved politiets ankomst var den overkørte person løbet fra stedet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi Roskilde.
På baggrund af undersøgelsen er det politiets indtryk, at der var tale om en livsfarlig leg.
Den overkørte person stod på perronen sammen med en kammerat. Da et tog kom ind mod perronen, sprang manden ned på skinnerne, hvor han lagde sig mellem skinnerne med korslagte arme. Kort efter kørte toget hen over ham, mens det nødbremsede.
I alt kørte cirka 100 meter af togstammen hen over manden. Da toget var stoppet, kravlede manden frem, hvorefter han løb fra stedet mod busterminalen. Tilsyneladende var han uskadt. Kammeraten løb med.
Togpersonalet var naturligvis chokeret over episoden, og to vidner måtte bringes til psykiatrisk skadestue.
Politiet advarer på det strengeste imod den livsfarlige leg, som er kendt fra internettet. Der er meget lidt plads under et tog, og personer er derfor i en yderst livsfarlig situation.
Politiet vil gerne tale med vidner eller personer, der kender de to mænd.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie