Tog kvælertag og truede ekskæreste: Nu er der nyt fra politiet
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
En 27-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i en sag fra Nykøbing. Han er sigtet for både fysisk og psykisk vold mod sin ekskæreste.
Psykisk vold samt trusler, slag i ansigtet, kvælertag og trusler om at blive stukket ned.
Det er ikke småting, som en 27-årig mand ifølge politiets sigtelser har udsat en ekskæreste for, og derfor blev han tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing med begæring om varetægtsfængsling.
Offeret er en 26-årig kvinde, og de voldelige overfald er foregået i Nykøbing. Ifølge politikommissær Bo von Würden fra afdelingen for lokal efterforskning hos politiet i Nykøbing er den psykiske vold foregået over længere tid, mens den fysiske vold skal have fundet sted i slutningen af december, men det er først nu, de er blevet anmeldt til politiet.
Manden blev derfor anholdt i går, mandag. Han er både sigtet for såkaldt almindelig vold efter straffelovens paragraf 244 samt for såkaldt kvalificeret vold efter paragraf 245. Førstnævnte har en strafferamme på op til tre års fængsel, mens sidstnævnte har en strafferamme på op til seks års fængsel.
Den 27-årige blev efter grundlovsforhøret varetægtsfængslet frem til 27. februar. Han nægter sig skyldig, oplyser Bo von Würden, som ikke kan oplyse yderligere om sagen, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker