En 17-årig mand fra Stubbekøbing blev sent i går eftermiddag anholdt og sigtet for vold efter en dramatisk episode på Stovby Ringvej ud for Laksenborgvej.
Den 17-årige mand som er tilknyttet et opholdssted i Stubbekøbing-området, og ifølge politiet var han ude at køre sammen med to andre unge fra opholdsstedet og en 67-årig mand.
Undervejs blev de tilsyneladende uenige om et eller andet, og den 17-årige - der sad på bilens bagsæde - blev så rasende, at han tog kvælertag på den 67-årige fører af bilen.
Det lykkedes dog manden at stoppe bilen og komme ud, men den 17-årige og de to andre var ikke blevet mere rolige af den grund.
De gik i stedet løs på bilen, hvor de ridsede motorhjelmen, rev ledninger og køreslanger i stykker og sparkede buler i højre side.
Den 67-årige fører blev efter episoden kørt til behandling på skadestuen.
Den 17-årige, der tog kvælertag på manden, er i forvejen kendt af politiet for vold, og fremstilles i dag i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker