Tog kvælertag på en betjent
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
En udrykning til husspektakler endte med vold. 19-årig mand fra Holeby er anholdt i sagen.
Det udviklede sig voldeligt, da politiet natten til i dag tirsdag klokken 03.40 blev kaldt til husspektakler i en lejlighed i Syltholmsparken i Rødbyhavn.
I lejligheden blev politipatruljen mødt af en meget aggressiv 19-årig mand fra Holeby, der i politirapporten betegnes som alkoholpåvirket i middelsvær grad.
Manden råbte af betjentene og blev bedt om at dæmpe sig. Han var på besøg hos en 21-årig kvinde, og da han på et tidspunkt gik udenfor stuelejligheden, blev han bedt om at holde sig væk.
I stedet for at dæmpe sig gik den 19-årge mand til angreb på den ene betjent og tog kvælertag med begge hænder om betjentens hals.
Manden blev overmandet og med den nødvendige voldsanvendelse lagt i håndjern, hvorefter han blev kørt til detentionen i Næstved, hvor han stadig opholder sig.
Betjenten fik røde mærker på halsen og en hudafskrabning ved det ene øre ved angrebet.
Han er sigtet for vold mod embedsmand i funktion og til formiddag skal juristerne i anklagemyndigheden tage stilling til om han skal fremstilles i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker