TOG KVÆLERTAG PÅ KÆRESTEN

Foto: Anders Knudsen

Et skænderi mellem ungt kærestepar endte med knytnæveslag og kvælertag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et ungt kærestepar kom under et besøg i Vejringe lørdag ved middagstid op og skændes. Det endte voldeligt, idet den unge mand tog kvælertag på kvinden, som også fik et knytnæveslag i ansigtet.

Den 19-årige mand er i følge politiet fra Kastrup og den 17-årige kvinde fra Nørreballe.

Efter skænderiet og volden blev politiet tilkaldt. Den 19-årige mand blev anholdt og sigtet for vold. Han blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han efter endt afhøring blev løsladt.