Tog mellem Fredericia og Aarhus aflyses - letbane stopper
Allerede tirsdag varslede DSB, at vejret onsdag ville føre til færre afgange i løbet af dagen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
DMI har varslet voldsomt og farligt vejr i store dele af Danmark. Der ventes både snestorm og kraftig regn.
DSB aflyser onsdag morgen alle regionaltog mellem Fredericia og Aarhus Hovedbanegård.
Det skriver DSB i et opslag på det sociale medie X.
Desuden er alle InterCityLyn-tog aflyst mellem Fredericia og Aalborg Lufthavn.
Allerede tirsdag varslede DSB, at vejret onsdag ville føre til færre afgange i løbet af dagen.
DMI har varslet voldsomt og farligt vejr i store dele af Danmark. Der ventes både snestorm og kraftig regn.
Desuden har Aarhus Letbane onsdag morgen indstillet driften. Det skriver Dansk Trafikinfo på det sociale medie X.
- Busserne kører med spredte forsinkelser og aflysninger, lyder det.
Togdriften er omkring klokken syv onsdag morgen også indstillet på Odsherredsbanen mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk på grund af væltede træer.
Det skriver DR P4 Trafik København & Sjælland på det sociale medie X.
Også mellem Aarhus og Silkeborg indstilles togtrafikken på grund af vejret, oplyser Arriva tidligt om morgenen på sin hjemmeside.
- Vi beklager de gener, dette kan medføre, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned