Snestormen har ramt Københavns Lufthavn i Kastrup hårdt på driften.
- Vi fungerer stadig, men for stærkt nedsat kræft. Vi har landinger, men stort set ingen afgange, siger lufthavnens pressechef, Søren Hedegaard Nielsen.
Snefygningen og en kraftig sidevind betyder, at kun en af banerne er i brug. Mindst otte maskiner er derfor blevet bedt om at lande i Sturup ved Malmø i stedet.
Samtidig er flyvninger til en række europæiske byer blevet aflyst, og på andre ruter er der forsinkelser på op til en time.
En del af de rejsende kommer til at vente så længe, at personalet i lufthavnen er begyndt at uddele tæpper og vand.
Hos SAS var situationen tirsdag aften endda den, at man opfordrer nogle af passagererne til at tage hjem igen.
- Vi begynder at sige det til dem, der har mulighed for det. De, der ikke har mulighed for at tage hjem, prøver vi at hjælpe med hotel eller på anden vis. Det er massivt dårligt vejr, og det giver os store problemer, siger kommunikationschef Mikkel Thrane.
Situationen blev yderligere forværret, da DSB First, der driver Kystbanen, blev ramt af problemer med sporskifterne på svensk side. Mellem Kastrup og Malmø blev der derfor sat busser ind i en periode.
- Vi kørte kun med danske busser. De svenske chauffører turde ikke køre over broen på grund af vejret, fortæller kommunikationschefen hos DSB First, Irene Lippuld.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde