Tog omkring Silkeborg kører igen efter togsammenstød
Et tog stødte fredag aften sammen med en frontlæsser på en traktor. Lørdag aften kører det igen.
Tog mellem Silkeborg og Laven i Midtjylland kører igen normalt efter et sammenstød med en rundballe og frontlæsseren på en traktor fredag aften.
Det oplyser Banedanmark til TV Midtvest.
TV Midtvest skrev fredag aften, at et tog var blevet afsporet mellem Silkeborg og Laven, efter at det kolliderede med en frontlæsser på en traktor. Traktoren skulle hente en rundballe, der var blevet tabt på skinnerne.
En rundballe er en rund balle af halm, som kan veje omkring 500 kilo.
Det beskadigede tog blev lørdag omkring klokken 11 trukket væk, men uheldet påvirkede togdriften lørdag morgen og formiddag, hvor toget blev erstattet med busser på strækningen mellem Silkeborg og Aarhus.
Halmen fra rundballen generede sensorer på togstrækningen, skriver mediet. Togene var nødt til at vente på et manuelt signal for at køre.
Men lørdag aften kører togene altså normalt, oplyser Lars Kristensen, der er sikringstekniker ved Banedanmark, til TV Midtvest.
Ingen kom til skade i forbindelse med hændelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned