Tog-passagerer fik tossede beskeder af Banedanmark
Banedanmark har haft tekniske problemer torsdag morgen. (arkivfoto). Foto: Free/Colourbox
Colourbox/Free
Torsdag morgen kunne togpassagerer hverken stole på information, der kom over højttalere, eller på tavler.
Passagerer i togtrafikken fik torsdag morgen forvirrende og forkerte beskeder, hvis de kiggede på skærme på stationerne.
Også udkald i højttalerne var fejlagtige, ligesom rejseplanen.dk var forurenet af mystiske oplysninger.
Det store kuk skyldtes en fejl i informationssystemerne i Banedanmark, og det stod på i en times tid.
Kort før klokken otte torsdag morgen meldte Banedanmark, at fejlen var blevet lokaliseret.
Da nedbruddet blev opdaget, manede togleder Gitte Bøgedal fra Banedanmark til ro:
- Man skal bare gå efter sit tog, som man plejer, og så skal man satse på, at det kommer, som det plejer. Hvis der kommer forkerte udkald fra højttalere, så prøver vi at komme med korrigerende udkald, sagde Gitte Bøgedal.
Efter at fejlen var blevet lokaliseret, ville rejseplanen.dk blive opdateret manuelt - men den skulle være til at stole på.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker