Tog uventet drejning: Vaks kadet opdagede farlig bilist

En politikadet afslørede, at en 50-årig mand talte i telefon. Og i bilen fandt politiet en ulovlig kniv. Foto: Rigspolitiet

En politikadet opdagede, at en mand talte i telefon, mens han kørte, og da politiet tjekkede bilen, måtte betjentene sigte ham for et andet forhold.

Offentliggjort Sidst opdateret

En politikadet var vaks, da bilerne torsdag kørte fra færgen i Rødbyhavn. Kadetten opdagede, at en 50-årig mand fra Gentofte ikke havde hele sin opmærksomhed rettet mod at køre bil. Med telefonen for øret var han i gang med et opkald, der åbenbart ikke kunne vente.

Manden blev standset og fik en sigtelse for at overtræde færdselsloven

Men bøden på 1.500 kroner og kørekorts-klippet var ikke nok. For da politiet tjekkede den 50-åriges bil, fandt de en kniv med et blad på otte centimeter, og derfor sigtede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ham for at overtræde knivloven.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Og det er langt fra første gang, at rejsendes biler gemmer på lidt af hvert. Både en ulovlig kniv og flere receptpligtige piller, fandt politiet for eksempel i en udenlandsk mands bil 15. januar.

Læs mere om den udenlandske mands dyre dag her.