Tog våben med på farten: Kom kun lige til grænsen

En udenlandsk mand havde en peberspray med sig ind i Danmark, da han kørte fra Gedser-Rostock færgen. Arkivfoto: Anders Knudsen

Da en udenlandsk mand blev standset i Gedser, havde han noget sig med, der gjorde, at betjentene måtte sigte ham efter våbenloven.

Offentliggjort Sidst opdateret

Færgen fra Rostock var lige sejlet til Gedser mandag eftermiddag 15:30, og bilerne lige kørt fra den, da en udenlandsk mand blev standset af politiet.

Da betjentene tjekkede om manden havde noget med sig, som ikke skulle ind over grænsen, fandt de en særlig spray, der efter dansk lovgivning betragtes som et våben.

En peberspray.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Hvad er en peberspray?

- Som oftest indeholder en peberspray det samme aktive stof, man kender fra chili, capsaicin. 

- En peberspray kan normalt skyde seks - syv meter.

- Som udgangspunkt kan personer, der har et særligt behov for beskyttelse, få en peberspray-tilladelse.

Kilde: politi.dk

Fra 1. februar 2021 blev våbenloven ændret. Nu skal borgere have tilladelse af politiet til at købe og have en peberspray.

Og en sådan tilladelse havde den udenlandske mand formentlig ikke.

Derfor blev han af politiet sigtet efter våbenloven.