Advarselslamper begyndte at lyse under kørslen. Chaufføren nåede kun lige at dreje ind på et værksted på Falster, før branden brød ud.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Chaufføren og passagererne på en togbus på vej fra Falster til Ringsted fik sig fredag ved middagstid lidt af et chok, da der gik ild i bussens motor.
Ifølge indsatsleder Johnny Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen har chaufføren forklaret, at flere advarselslamper i bussens instrumentpanel pludselig begyndte at lyse under kørslen. Og da bussen på det pågældende tidspunkt tilfældigvis befandt sig tæt på Volvos værksted på Cargo Syd ved Nørre Alslev, skyndte han sig at køre derind.
Men bussen var kun lige akkurat ankommet til Volvo, da det stod klart, at der var brand i motoren. Heldigvis var der medarbejdere på værkstedet, som handlede hurtigt og stort set fik nedkæmpet ilden med pulverslukkere. Så da brandvæsnet ankom, var der kun en anelse efterslukning tilbage for dem.
Ifølge Folketidendes oplysninger var der knapt 10 passagerer i bussen, og alle kom ud i god behold.
Årsagen til branden kendes ikke, men bussen kunne ikke køre videre, så passagererne måtte vente på, at en anden bus kom og tog dem med videre.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker