Togdrift var indstillet i fem timer - tog ramte genstand
Der blev lørdag indsat togbusser efter uheld mellem Skørping og Hobro, oplyser Banedanmark.
I fem timer lørdag kunne der ikke køre tog på strækningen mellem Hobro og Skørping, oplyser Banedanmark. I stedet måtte DSB betjene sine passagerer med togbusser.
Årsagen er et uheld, hvor et IC-tog ramte et såkaldt udlæggerbånd fra en arbejdstrolje, som stod på det andet spor.
Uheldet skete cirka klokken 05.45, og Havarikommissionen blev tilkaldt for at foretage en nærmere undersøgelse.
Toget var på vej mod nord, da uheldet skete. Det modsatte spor er for tiden lukket på grund af arbejde på skinnerne, oplyser Banedanmarks pressevagt.
Det såkaldte udlæggerbånd fra arbejdstroljen bruges for eksempel ved udlægning af skærver.
Lidt efter klokken 11 var sporet atter givet frit. Det beskadigede tog kunne ved egen kraft køre væk fra stedet, oplyser Banedanmark. Ingen personer kom noget til, oplyser selskabet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde