Politiet i København har droppet sagen mod Politikens ansvarshavende chefredaktør, Tøger Seidenfaden, og administrerende direktør i JP/Politikens Hus Lars Munch i den såkaldte jægerbogsag. Det skriver politiken.dk.
I september sidste år valgte Politiken at offentliggøre jægersoldat Thomas Rathsacks bog "Jæger - i krig med eliten" i sin fulde længde som et tillæg til avisen.
Daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen anmeldte prompte Politiken til politiet for at have videregivet fortrolige oplysninger og derved at have bragt statens sikkerhed i fare.
I dag har politiadvokat Dorit Borgaard så meddelt, at politiet nu indstiller efterforskningen af sagen. Hun skriver i sin afgørelse, at "der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som kan forfølges af det offentlige, er begået".
Lars Munch er tilfreds med politiets beslutning.
- Som sagen har udviklet sig, er det ikke nogen overraskelse, og vi er glade for det, siger han til politiken.dk.
For nylig droppede Forsvarets Auditørkorps at køre en sag mod Thomas Rathsack, og han har fået sit job i forsvaret tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde