Togtrafik genåbnet efter bombealarm i Ølby
Efter knap en time uden tog til og fra Ølby Station ved Køge midt i myldretiden torsdag morgen kunne Midt- og Vestsjællands Politi afblæser den bombealarm, der forstyrrede togdriften.
En mistænkelig taske, der var blevet undersøgt af bombehunde og frikendt, viste sig at indeholde madvarer, oplyser kommunikationsmedarbejder Simon Schwaner, Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet fik klokken 07.42 en alarm om, at en mistænkelig taske var efterladt på perronen, og gik straks i gang med at undersøge, om der var tale om en bombe.
Området blev afspærret og bombehunde tilkaldt. Og de kunne konstatere, at tasken var helt fredelig, så det ikke blev nødvendigt at tilkalde assistance fra forsvarets bomberyddere.
Knap en time efter alarmen kunne politiet konstatere, at der bare var tale om hittegods, så togtrafikken åbnes igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet