Togtrafik over Fyn kører igen - træ var væltet
Banedanmark forventer forsinkelser resten af torsdag, efter at et træ væltede mellem Odense og Fredericia.
Togtrafikken mellem Odense og Fredericia er omkring klokken 18.30 fuldt genoptaget, efter at et træ tidligere torsdag væltede ned over køreledningerne.
Det oplyser Banedanmark, der tilføjer, at der ventes forsinkelser resten af dagen.
Hændelsen betød, at det ikke var muligt at køre med tog, der kræver strøm, på strækningen.
Af den grund var det i knap to timer kun muligt at køre med enkelte intercity- og lyntog, som kører på diesel.
DSB oplyser til Ritzau, at ruten på strækningen blev ændret, så togene drejede af ved Snoghøj for at køre videre mod stationsbyen Taulov.
Herfra vendte togene om for at køre videre mod Fredericia.
Ifølge DSB betyder det, at passagererne ikke var nødsaget til at benytte sig af togbusser.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker