Togulykke koster 17-årig livet i Struer

En 17-årig dreng mistede tidligt lørdag morgen livet, da han blev ramt af et tog uden for Struer.

Den 17-årige fra Struer var på vej hjem fra en tur i byen, da ulykken skete kort før klokken 6 cirka 2,5 kilometer uden for Struer.

Politiet vurderer, at den unge mand har gået på eller lige ved siden af skinnerne, og at han tilsyneladende hverken har set eller hørt toget komme.

- Men nærmere hvordan eller hvorfor kan vi ikke sige, siger vagtchef Lars Even i Midt- og Vestjyllands Politi.

Togdriften var stoppet i nogle timer efter ulykken.

/ritzau/

En 17-årig dreng fra Struer blev lørdag morgen ramt og dræbt af et tog ved Struer på vej hjem fra en bytur.

Offentliggjort Sidst opdateret