Togulykke koster ung mand livet i Struer

En ung mand mistede tidligt lørdag morgen livet, da han blev ramt af et tog uden for Struer.

Ulykken skete omkring klokken 6 cirka 2,5 kilometer uden for Struer.

- Vi ved endnu ikke, hvem han er, siger vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi til bt.dk.

Politiet vurderer, at den unge mand har gået på eller lige ved siden af skinnerne, og at han tilsyneladende hverken har set eller hørt toget komme.

- Der er ikke noget, der tyder på et selvmord, siger vagtchefen.

Togdriften var stoppet i nogle timer efter ulykken, men er nu i gang igen.

/ritzau/

Politiet har endnu ikke identificeret en ung mand, som tidligt lørdag morgen blev ramt af et tog ved Struer.

Offentliggjort Sidst opdateret