Tøj kan måske identificere dødfunden

Manden blev fundet i strandkanten tæt ved Digegården ved Hummingen Strand.

Det er endnu ikke lykkedes at identificere en mand, som søndag blev fundet i vandkanten ved Hummingen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er endnu ikke lykkedes at identificere en mand, som søndag blev fundet i vandkanten ved Hummingen.

Søndag formiddag kort før klokken 10 slog en borger, som var på en gåtur ved stranden ud for Hummingen, alarm.

En livløs person var blevet set i vandkanten. Både redningsmandskab og politi kom til stedet, hvorefter manden blev erklæret for død.

Mandag morgen fortæller vagtchef hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Ole Hald, at manden er skønnet til at være mellem 50 og 60 år, dansk af udseende og i ført tøj, som vagtchefen dog ikke ønsker beskrevet nærmere på nuværende tidspunkt. Manden havde ikke nogen form for ID på sig, da han blev fundet.

- Vi forventer, at et ligsyn i dag på Nykøbing Sygehus kan hjælpe med identifikationen af manden, siger vagtchefen.