Tøjbrand i vaskekælder

Foto: Helgi Bachmann

Brandvæsnet blev torsdag aften kaldt ud til brand i en kælder i en ejendom i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lolland-Falster Brandvæsen blev kort efter klokken 21.30 torsdag aften kaldt ud til en melding om brand i en etageejendom i Jernbanegade i Nakskov.

Heldigvis var det dog ikke så voldsomt. Ifølge politiets vagtchef var der gået ild i noget tøj, som lå på en bænk i en vaskekælder i ejendommen, men beboere på stedet havde selv nået at slukke ilden, inden brandvæsnet nåede frem.

Historien melder ikke noget om, hvordan branden opstod eller hvor meget tøj, der nåede at brænde, inden ilden blev slukket.