Tømte villa for værdier til 50.000 kroner

Indbrudstyven, der onsdag aften brød ind i en villa på Skovvænget i Maribo havde en vis sans for kvalitet indenfor design, så en pæn del af det lokale kriminelle miljø må betragtes som udenfor mistanke.

En terrassedør er brudt op med et koben i tidsrummet klokken 17 til 21.10. Der er stjålet syv Arne Jacobsen stole af navnet “7’eren” samt flere PH-lamper.

To bærbare computere samt nogle smykker er også væk og det vurderes i politirapporten at udbyttet er oppe omkring 50.000 kroner.

Arne Jacobsen-stole, PH-lamper, og smykker var blandt udbyttet ved et villaindbrud i Maribo onsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret