Svaret på det spørgsmål forsøger anklager Helle Just Christensen at belyse gennem sin afhøring af i alt seks ansatte i forsikringsselskabet.
- Der var tale om en rideskole, hvor hesteejerne kom og gik. Vi vurderede ud fra et luftfoto, at stedet var frit tilgængeligt, forklarer en advokat for Topdanmark.
- Hvor ved du fra, at personer kom og gik - er det et gæt, spørger anklageren bestemt.
- Nej. Det var det indtryk, vi fik, ved at kigge på billedet, svarer den ansatte lidt vaklende tilbage.
De seks personer er ved Retten i Helsingør tiltalt for ulovligt at have overvåget kvinden, mens hun befandt sig på et ikke-offentligt sted.
Den 42-årige kvinde var i 2006 ude for en rideulykke, der har invalideret hende og gjort hende uarbejdsdygtig.
Trods det nægter Todanmark nu på sjette år at udbetale en erstatning til hende svarende til i omegnen af fire millioner kroner, fordi de ikke mener, hun er så syg, som hun påstår.
Forsikringsselskabet overvågede den pågældende adresse i byen Græsted ad flere omgange og gerne i 6-8 timer ad gangen.
- Så du, i de perioder du holdt øje med rideskolen, mennesker komme at gå?, spørger Helle Just Christensen én af de forsikringsdetektiver, der stod for filmningen.
- Nej. Jeg så kun kvinden og en af hendes ridekammerater, svarer detektiven kort.
Retssagen er principiel, fordi den afgør, hvor langt et forsikringsselskab må gå i sager om overvågning af kunder, når det ikke vil anerkende erstatningskrav.
Topdanmark har sagen igennem fastholdt, at de ikke har overtrådt loven med deres overvågning.
Kendes forsikringsselskabet skyldig, risikerer det en bøde på 30.000, og de seks tiltalte står hver især til en bødestraf på 1000-1500 kroner.
Der forventes at falde dom i sagen den 30. april.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned