Topdanmark taber sag om olieforurening
Topdanmark har torsdag tabt et retligt opgør i Højesteret om oprensning efter en olieforurening ved Holsted.
Forsikringsselskabet påstod, at to påbud fra Natur- og Miljøklagenævnet var ugyldige.
Kravene til oprensning var alt for omfattende, og derfor forlangte Topdanmark udgifterne til indsatsen erstattet.
Men dommerne har givet nævnet medhold. De to afgørelser blev truffet på et forsvarligt grundlag, fremgår det af dommen.
Retssagen har især drejet sig om risikovurderinger og forskellige teoretiske beregninger. Og disse oplysninger er blevet sammenholdt med relevante lovregler.
Men forsikringsselskabet har altså ikke kunnet overbevise Højesteret om, at Natur- og Miljøklagenævnets to afgørelser er så mangelfulde, at de må forkastes.
Topdanmark mente, at risikoen for forurening efter olietanken allerede var blevet afværget efter en indledende oprensning, og at yderligere tiltag var unødvendige.
Retssagen har været ret omfattende, og Topdanmark dømmes til at betale sagsomkostninger på 200.000 kroner til modparten.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde