Mistanken om svindel på et uddannelsescenter breder sig. Fredag blev en tredje direktør på Skanderborg-Odder Center for uddannelse suspenderet og fik spærret sine muligheder for at bruge skolens penge.
Den tredje direktør indgår i den sag, som er meldt til politiet, oplyser næstformanden på centrets bestyrelse, Sonja Mikkelsen. Den tredje direktør henvendte sig selv fredag.
Sonja Mikkelsen ønsker ikke at sige, hvor omfattende svindel der er mistanke om.
- Vi har konstateret uregelmæssigheder, nøjes hun med at sige.
- Det så alvorligt ud, siger hun som begrundelse for, at sagen er givet videre til politiet.
Et revisionsfirma er sat til at undersøge den påståede svindel. Sonja Mikkelsen håber, at undersøgelsen er klar i næste uge.
Ifølge Århus Stiftstidende handler sagen om indkøb af pc'er, fladskærme, møbler og rejser til privat formål, men for skolens penge. To af de mistænkte er netop kommet hjem fra Kina.
Centret omfatter blandt andet HF, VUC, handelsgymnasium, social- og sundhedsskole, forældreundervisning og videreuddannelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker