Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) er godt tilfreds med, at Rigsadvokaten efter to kendelser imod sig i henholdsvis byretten og landsretten nu dropper sagen mod Niels Holck.
- Det er en klog og rigtig beslutning, som Rigsadvokaten har truffet. Ifølge den europæiske menneskerettighedskonvention og FN's torturkonvention er der et absolut forbud mod at sende personer til lande, hvor de risikerer at blive udsat for tortur, udtaler Karin Verland, direktør i RCT.
- Det betyder, at man ikke kan omgå forbuddet ved at lave smarte aftaler i form af diplomatiske garantier med torturstater, fortsætter hun med henvisning til, at de indiske myndigheder har garanteret for Niels Holcks sikkerhed.
- Tidligere sager som denne har vist, at diplomatiske garantier ikke er det papir værd, de er skrevet på. Det er komplet umuligt at sikre, at garantierne bliver overholdt. Diplomatiske garantier beskytter ikke mod tortur, understreger Karin Verland.
I maj blev Danmark anbefalet af FN's Menneskerettighedsråd at droppe brugen af garantier, når der var risiko for tortur, siger RCT.
- Anbefalingerne, præcedensen og lovgivningen er ret klar på dette område. Derfor har det hele tiden undret RCT, hvilket motiv Justitsministeriet har haft for at ville føre denne sag, siger Karin Verland.
- Det må vi have klarlagt. Vi opfordrer derfor justitsministeren til at forklare, hvorfor det har været nødvendigt at udsætte en dansk statsborger for et så umådeligt pres, som denne sag har været.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker