Det var i januar 2005, at blæsten over den fynske hovedstad var så kraftig, at et 20 meter højt træ i Åløkkeskoven, som kommunen ejer, gav efter og væltede.
Træet ramte en bil, hvor en 48-årig mand fra Otterup sad bag rattet. Manden mistede livet, og efterfølgende har mandens enke anlagt sag mod kommunen ved Østre Landsret.
Den sag har enken nu vundet, og landsretten har dømt kommunen til at betale 825.445 kroner i erstatning. Derudover skal kommunen betale 125.760 kroner til enken samt 79.077 kroner til statskassen i sagsomkostninger.
Ifølge landsrettens dom burde kommunen have sørget for, at træet var blevet fældet. Det er nemlig kommunens ansvar at sikre, at træer er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.
Det viste sig, at det 180 år gamle træ havde rådne rødder, og det burde kommunen have opdaget. Rødderne er nemlig rådnet, fordi de ikke har kunnet udvikle sig normalt, efter at den forbigående vej blev anlagt.
I kendelsen fra landsretten lyder det blandt andet: Undladelsen af at føre en mere indgående kontrol var - henset til den særlige risiko, træets alder, størrelse og placering indebar - ansvarspådragende for kommunen.
Landsretten slår desuden fast, at den dræbte mand var uden nogen form for skyld i ulykken, og derfor kan erstatningen ikke nedsættes.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker