Trækkerdreng kendt skyldig i drabsforsøg

En nu 19-årig mand er ved en nævningesag i Århus Byret kendt skyldig i forsøg på manddrab samt langvarig frihedsberøvelse og særligt groft røveri.

Som 17-årig stak han i januar 2009 en dengang 55-årig mand flere gange livsfarligt med en foldekniv og efterlod ham efter nogle timer halvnøgen og rullet ind i plastik og tape efter en natlig sexaftale i ofrets hjem i byens velhavende Marseliskvarter.

Den dømte har under retssagen afvist, at han havde til hensigt at slå manden ihjel.

Ifølge retslægerne var gerningsmanden helt tilregnelig i gerningsøjeblikket. Forsvareren har fremført det som formildende, at gerningsmanden har tyrkisk og muslimsk baggrund og har følt sig skamfuld og under psykisk pres på grund af sin homoseksualitet.

Retten tager først senere stilling til strafudmålingen.

/ritzau/

Det var med overlagt mord som hensigt, at en daværende 17-årig dreng i 2009 overfaldt og berøvede en ældre mand i Århus under en sexaftale.

Offentliggjort Sidst opdateret