Den formodede bombemand Lors Doukaiev er en temperamentsfuld bokser, der kan flippe helt ud. Det fortæller en formand for en belgisk bokseklub, der har haft flere boksere i ringen mod bombemanden.
- Han tabte en kamp for fire fem år siden, hvor både vinderen og taberen fik en pokal. Så flippede han helt ud og smed den ud blandt publikum, så nogen kunne være kommet til skade, fortæller manden.
Han ønsker at være anonym for "en sikkerheds skyld", men Ritzau er bekendt med mandens identitet.
Ifølge den anonyme bokseformand har Lors Doukaiev i flere år bokset med protese.
- Tidligere har han bokset med en metalprotese. Men selvom han har protesen, er han en dygtig bokser, og det er ellers en svær sport kun at have et ben i, siger han.
Boksetræneren kender ikke meget til Lors Doukaievs fortid, men fortæller, at man i miljøet siger, at han har mistet benet efter at være gået i et mineret terræn.
Lors Doukaiev har ifølge det belgiske bokseforbund bokset amatørkampe siden 2005. Han boksede sin seneste kamp tilbage i januar 2010, hvor han tabte.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde