Det er tydeligvis et hårdt “arbejde” at være indbrudstyv.
I hvert fald fandt politiet omkring klokken kvart i 9 tirsdag morgen to sovende tyve på Nørre Vedby Kirkevej uden for Nørre Alslev - i en bil, de havde stjålet i Brøndby tidligere på måneden.
Da politiet fik vækket de to - en 23-årig mand fra Roskilde og en 38-årig mand fra Skibby - blev de anholdt og sigtet for brugstyveri af bilen.
Men det sluttede ikke der, for i bilen fandt politiet også flere bilradioer, en gps og en mobiltelefon, som stammede fra et indbrud i en bil i Roskilde 16. maj.
For den ene mand - den 38-årige fra Skibby - blev dagen kun endnu værre, for da politiet visiterede ham på politistationen i Nykøbing, fandt de 1,44 gram amfetamin.
Han blev således også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Efter en afhøring blev begge mænd løsladt sidst på eftermiddagen.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker