Trafikdrab på kvinde og hund gav 2,5 års fængsel
Foto: Claus Hansen (arkiv)
Claus Hansen (arkiv)
Fængsel i to år og seks måneder samt frakendelse af kørekortet i fem år.
Sådan lød dommen i Retten i Nykøbing i dag over en 36-årig bilist, der 8. marts i år i hashpåvirket tilstand og med en hastighed på ikke under 133 kilometer i timen forårsagede et færdselsuheld på Gåbensevej ved Stubberup.
Ved uheldet blev den 44-årige Diana Hansen og en af hendes hunde, som hun luftede på vejen, dræbt, da de blev påkørt.
Den 36-årige bilist har tidligere i retten forklaret, at han ind imellem røg hash for at dæmpe smerterne af sklerose, men han havde ikke røget den pågældende dag. En blodprøve taget efter uheldet afslørede imidlertid cannabis i blodet over bagatelgrænsen.
I anklageskriftet var der da også lagt vægt på, at den tiltalte havde kørt helt vildt den pågældende dag.
Ulykken var sket ved at den 36-årige var kørt op bag i en anden bil, ført af en 70-årig mand. Ved sammenstødet blev en af de to biler skubbet ud i vejkanten og her ramte bilen Diana Hansen og hendes hund.
Det var inspektionens opfattelse, at den 36-årige havde kørt med en hastighed på 142 kilometer i timen, men for at være på den sikre side, var der indlagt et usikkerhedsmoment på plus/minus ni kilometer i timen, så konklusionen var, at tiltalte havde kørt ikke under 133 kilometer i timen.
Dommen på to år og seks måneder, valgte den 36-årige at anke.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned