Trafikdræbt mand lå på vejbanen
En mand på omkring 40 år blev natten til søndag dræbt, da han blev påkørt af en bil på Horsensvej syd for Odder.
Manden lå på vejbanen, så derfor kunne bilisten ikke se ham, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Jens Rønberg.
- Manden, som kører bilen, har ingen mulighed for at opdage ham, så han kører over ham, og han dør på stedet, fortæller vagtchefen.
Bilisten ringede straks til politiet.
- Han er selvfølgelig chokeret, lyder det fra vagtchef Jens Rønberg.
Hvorfor den dræbte lå på vejbanen, ved politiet endnu ikke.
- Vi har ikke fundet nogen køretøjer i nærheden, så vi tror måske, at han var på vej hjem, for han bor ikke så langt derfra. Men det er spekulationer i øjeblikket, siger Jens Rønberg.
Det er endnu uklart, om den cirka 40-årige mand var påvirket af alkohol.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde