Det var den 51-årige PET-agent Anders Dybdahl Nielsen, der lørdag morgen mistede livet i en trafikulykke på Brederødvej i Frederiksværk. Det skriver ekstrabladet.dk.
Den 51-årige fodgænger blev påkørt af en 22-årig bilist, der kørte væk fra ulykkesstedet. Han blev senere anholdt og lørdag aften varetægtsfængslet i fire uger.
En prøve viste umiddelbart efter, at bilisten var spirituspåvirket. Ved grundlovsforhøret kom det også frem, at den 22-årige i forvejen har fået frakendt kørekortet på grund af spirituskørsel. Ved ulykken kørte han 70 km/t, hvor hastighedsbegrænsningen er 40 km/t, skriver ekstrabladet.dk.
Efter ulykken kørte han hjem til sin mor, som kørte tilbage til ulykkesstedet og fandt manden død. Hun slog derefter alarm til politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde