Trafikeret gade måtte afspærres efter brand i frituregryde
Politi og brandvæsen rykkede ved middagstid søndag ud til en mindre brand i en restaurant på Vesterbrogade i København. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med en brand i en restaurant på Vesterbro i København.
En brand i et køkken udviklede søndag middag kraftig røg i København.
Ilden brød ud i en restaurant på Vesterbrogade.
Det fortæller operationschef Michael Jonsen fra Hovedstadens Beredskab.
- Ilden opstod i en frituregryde, siger han.
Meldingen indløb hos politi og brandvæsen klokken 12.20.
For at gøre plads til brandbiler og -slanger blev Vesterbrogade spærret for trafik i begge retninger mellem Frederiksberg Allé og Gasværksvej.
Klokken 13 er brandvæsnets arbejde på stedet ved at være afsluttet.
- Ilden er slukket, og vi har efterset ventilationssystemet i bygningen for at sikre, at der ikke er sket overophedning, siger operationschefen.
Samtidig oplyser Københavns Politi, at afspærringen på Vesterbrogade gradvist åbnes. Først bliver der åbnet for trafik i et spor.
Der er ingen meldinger om, at nogen er kommet til skade.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned