Trafikuheld på Gedser Landvej

To biler stødte frontalt sammen søndag morgen ved 7.30 tiden på Gedser Landevej syd for Skelby.

Årsagen til uheldet kender vi ikke, siger vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland Falsters politi.
-Uheldet er sket ved en lille kurve på vejen, men vi ved ikke hvorfor de kvindelige bilister endte med at køre frontalt sammen.

En 63-årig kvinde fra Gedser, som kørte i en blå Peugeot, kom lettere til skade ved sammenstødet og blev efterfølgende indlagt på Nykøbing Sygehus til observation for hjernerystelse.
En 72-årig kvinde fra Væggerløse, som kørte i en rød Chevrolet, kom ikke noget til ved uheldet.
Begge biler har dog lidt stor materiel skade.
 
Gedser Landevej var søndag formiddag ved uheldsstedet lukket for trafik. Mens Falck fik fjernet den sidste bil.,
Foto: Foto: Ingrid Riis

Ældre kvinde indlagt efter trafikuheld på Gedser Landevej, hvor to biler stødte frontalt sammen.

Offentliggjort Sidst opdateret