Trafikuheld spærrer Holbækmotorvejen i vestgående retning

Ifølge Vejdirektoratet forventes det, at vejen bliver genåbnet i løbet af natten.

Offentliggjort Sidst opdateret

Holbækmotorvejen er torsdag aften spærret i vestgående retning mellem Brøndbyøster og Vallensbæk, da der er sket et trafikuheld.

Det skriver TV 2 Kosmopol på baggrund af trafikdata fra Vejdirektoratets hjemmeside.

Bilister på strækningen skal forvente forlænget rejsetid. Motorvejen forventes først åbnet igen i løbet af natten, lyder det fra Vejdirektoratet.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Københavns Vestegns Politi om trafikuheldet.

/ritzau/