Trafikulykke koster 45-årig mand livet
En varebil og lastbil er onsdag formiddag kørt sammen på rute 34 mellem Herning og Skive, og én person er død.
En 45-årig mand fra Odense har mistet livet i en trafikulykke på rute 34 mellem Herning og Skive. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
Manden blev dræbt på stedet, og de pårørende er blevet underrettet, fortæller vagtchef Henrik Nielsen. Onsdag eftermiddag har politiet nu fundet årsagen til ulykken.
- Det var en overhalingsulykke, siger Henrik Nielsen.
Det var en varebil og lastbil, der kørte sammen onsdag formiddag. Lastbilchaufføren er ikke kommet slemt til skade, men er chokeret, fortæller vagtchefen.
Politiet fik meldingen om ulykken klokken 10:54. På grund af ulykken var rute 34 mellem Herning og Skive spærret i nogle timer, men den er nu åbnet igen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned