Trafikulykke på Østfyn koster kvinde livet
Kvindens to børn var med i bilen, da den kørte ind i et hus. De er dog begge sluppet med lettere skader.
En 47-årig kvinde er tirsdag aften død på Odense Universitetshospital af de kvæstelser, hun pådrog sig ved en trafikulykke tidligere på dagen.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Sammen med sine to børn på fire og syv år kom kvinden kørende ad Ellingevej i Refsvindinge på Østfyn.
I krydset ved Refsvindinge Byvej, der er et T-kryds, fortsatte kvinden lige ud og kørte ind i et ubeboet hus.
De to børn slap med lettere skader, mens deres mor fik alvorlige kvæstelser i hovedet og på kroppen. Alle tre blev bragt til Odense Universitetshospital, men morens liv stod ikke til at redde.
Familien kommer fra Nyborg, og de pårørende er underrettet, oplyser Fyns Politi.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned