Trafikulykke var selvmordsforsøg

Det var tilsyneladende i et forsøg på at tage livet af sig selv, at en 67-årig mand styrede sin bil frontalt ind i en modkørende i Odsherred.

Derfor vil politiet tirsdag forsøge at få manden fængslet. Han er sigtet for at bringe andre i fare.

Det var mandag morgen, at den 67-åriges bil ramte en modkørende bil med en 45-årig mand bag rattet på Egebjergvej i Odsherred.

Sammenstødet var så voldsomt, at den ældre mands bil blev slynget videre over i en holdende bil, som der sad en 23-årige kvinde i.

Alle tre personer overlevede dog ulykken.

Efterfølgende viste det sig, at der lå et afskedsbrev i den 67-åriges bil.

/ritzau/

Politiet vil nu forsøge at få fængslet mand for med vilje at påkøre en anden bil i mislykket selvmordsforsøg.

Offentliggjort Sidst opdateret