Tragisk arbejdsulykke

En 49-årig mand blev fredag fløjet til Rigshospitalet i helikopter efter en arbejdsulykke i Rødbyhavn. Foto: Henrik Brøns, arkivfoto

En 49-årig mand mistede fredag eftermiddag livet efter en tragisk arbejdsulykke i Rødbyhavn.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ulykken fandt sted fredag 6. juli klokken 10.54 på virksomheden Asicomo på Finlandsvej 8 i Rødbyhavn.

- En palleløfter ramte et eller andet og trucken væltede ned over manden. Han blev fløjet til Rigshospitalet i en helikopter, men herfra fik vi siden meldingen om, at han klokken 14.07 var afgået ved døden.
Det siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland Falsters politi.

Asicomo a/s er en virksomhed, der blev grundlagt i 1947 og som i dag har tre afdelinger i Rødbyhavn og Birkerød, hvor hovedkontoret ligger. Der er ifølge firmaets hjemmeside 75 ansatte i firmaet, der beskæftiger sig med plastforarbejdning og sprøjtestøbning.