BILLEDSERIE: Der er flere måder at komme af med sit affald på..
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Måske kunne det have været en opgave for Refa. Nu endte det i stedet med at blive en opgave for Lolland-Falster Brandvæsen, da brandfolkene kort efter klokken 12.45 mandag formiddag blev kaldt til en brand langt ude i skoven ved Tunderup Strandvej i nærheden af Corselitze på Østfalster.
Her var der ild i en bunke affald, som var læsset op på en trailer, der var parkeret helt nede i vandkanten ved Østersøkysten.
Der var ingen mennesker at se omkring traileren, og ifølge brandvæsnets indsatsleder Bo Andersen fandt brandfolkene spor, som kunne indikere, at der har været brugt brændbare væsker på stedet. Derudover var der ingen nummerplade på traileren.
- Jeg ved ikke, hvorfor man ikke har gidet køre affaldet på genbrugspladsen. Vi vurderer ikke, at der er noget miljøfarligt affald iblandt, siger Bo Andersen.
Branden blev hurtigt slukket, og der var ikke fare for, at ilden skulle sprede sig til andre dele af skoven. Det vides ikke, hvem der har efterladt traileren og affaldet i skoven, og brandårsagen er heller ikke endegyldigt fastslået, men sagen er nu overdraget til politiet.
Annonce
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker